Tryg & professionel partner ved din side

OVERSIGT TIL PRIVATES FAGOMRÅDER
Kontakt os

Privat

SKILSMISSE

Når et ægtepar skal skilles, kan det være en svær proces for parterne. Mange følelser er på spil, og adskillige års samvær skal pludselig gøres op i dit og mit.

Det er således vigtigt at få klarhed over, hvilke vilkår man går videre ud i livet på. Nørregaard|Mieritz sikrer dig stærk repræsentation og vejledning, når boet skal deles, salg af ejendom skal tilrettelægges og fordeling af børn skal planlægges.

Erfaring viser, at skilsmisser er lettere for de par, der søger kyndig advokatrådgivning fra starten. Vi tilgodeser, at begge parter kommer videre med et fælles sæt regler og rimelige vilkår.

TESTAMENTE – RÅDGIVNING MED AFSÆT I DEN KONKRETE SITUATION

Mange tænker, at ”vi må også få set på det med testamente” – andre har fået oprettet testamente, men tingene har ændret sig, så en ”opdatering” er nødvendig.

For mange er det væsentligt at få overvejet relevansen af at få udarbejdet et testamente og ikke mindst at få rådgivning om de muligheder, som man har med et godt gennemtænkt testamente.

 

TESTAMENTE FRA NETTET ELLER KONKRET RÅDGIVNING

Der er en stadig større tendens til at man søger at finde en skabelon til et testamente på internettet og så selv får udarbejdet sit testamente herudfra. Det er en naturlig udvikling efterhånden som bl.a. internettet kan gøre alle mere selvhjulpne.

Hos Mieritz advokatfirma oplever vi, at vores klienter stort set altid har konkrete spørgsmål og forhold, som ikke ville kunne håndteres ved at indtaste sit eget testamente via eksempelvis nettet.

Det væsentlige ved vores hjælp i forbindelse med udarbejdelse af testamentet er rådgivningen om indholdet og selvsagt ikke en tekstmæssig skabelon, som man tager afsæt.

Lovgivningen er langt hen ad vejen bygget således op, at lovens almindelige regler søger at tage højde for det, som de fleste formentlig ønsker, men overlader herefter en del ”konkrete tilpasninger” til de enkelte.

Sådan er det også med testamenter, og det er netop rådgivningen om indholdet af de konkrete tilpasninger, som man foretager i et testamente, som er det væsentlige. Her er en god drøftelse af den enkeltes konkrete situation og rådgivning herudfra afgørende – det hjælper Mieritz advokatfirma med, og det er vi ret gode til.

ÆGTEPAGT, BODELING OG RÅDGIVNING OM ÆGTEFÆLLERS OG SAMLEVENDES ØKONOMISKE FORHOLD

ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD  NYE REGLER  VEJ

Den grundlæggende regel om ægtefællers økonomiske fællesskab i form af ligedeling af formuerne ved ægteskabets ophør gælder fortsat, og det gør den også når den nye ”Lov om ægtefællers økonomiske forhold” træder i kraft den 1. januar 2018.

Den nye lov forsøger at samle reglerne i et mere enkelt og tydeligt sprog, således det skulle være nemmere at forså for den enkelte, ligesom målsætningen har været at skabe et forudsigeligt system med rimelige løsninger for flertallet af ægtefæller.

Både nu og med den nye lov har der været et udtalt behov for at ændre på udgangspunktet om ligedeling, hvilket navnlig kan ske ved etablering af ægtepagter om særeje, jf. straks nedenfor.

 

SÆREJE  ÆGTEPAGTER

Med en ægtepagt om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje (eller kombinationssæreje) kan man på forskellig vis fravige udgangspunktet om ægtefællernes ligedeling af formuerne ved skilsmisse.

Med den nye lov udvides disse muligheder og den nye lov bekræfter flere af de muligheder for særeje, som har været benyttet i praksis, når rådgivere har hjulpet ægtefæller med at lave ægtepagter om særeje, som har skullet tilpasses netop disses forhold.

Hos Mieritz advokatfirma hjælper vi jer meget genre med at skræddersy en løsning, som passer med jeres ønsker og de muligheder, som den nuværende og kommende lovgivning giver.

 

BODELING

Såfremt ægteskabet skal ophøre eller er ophørt, så skal der typisk foretages en økonomisk opgørelse af ægtefællernes forhold – en såkaldt bodeling.

Nørregaard│Mieritz advokatfirma bistår med rådgivning om – og udarbejdelse af aftaler om bodeling.

 

SAMLEVENDES ØKONOMISKE FORHOLD

Mange par vælger fortsat at leve sammen uden at indgå ægteskab. Ugifte samlevendes forhold er fortsat i vidt omfang ulovreguleret, og derfor er der her et særligt behov for at få rådgivning om bl.a.

  • Testamente mellem samlevende
  • Regulering af fælles bolig / ejendom (ofte rådgivning om samejeoverenskomst)

RETSSAGER – ADVOKATVALG, NÅR MAN GÅR EFTER AT VINDE

Mieritz Advokatfirma har stor erfaring med behandling af tvister.

Vi varetager alle former for tvister, herunder såvel sager for byretterne, Landsretterne, Højesteret, Landsskatteretten samt diverse øvrige klage-, anke- og voldgiftsnævn.

Vores høje faglige niveau giver altid klienten de bedste forudsætninger for at få medhold.

Som det første fokuserer vi altid på at give klienten et fuldstændigt overblik over sagens procesrisiko og øvrige væsentlige aspekter, som altid knytter sig til beslutningen om at føre en retssag.

Dette kan være både juridiske aspekter samt økonomiske og kommercielle overvejelser.

 

Forveningsaftstemning 

Det er afgørende for os, at få en ordentlig forventningsafstemning, sådan at vores klienter ved, om de har en ”stærk” eller ”svag” sag.

Hvis der er mulighed for at få alle eller størstedelen af omkostningerne dækket af tredjemand, eksempelvis en retshjælpsforsikring eller omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en skattesag, så sørger vi naturligvis også for at klienten kan tage dette med i sin overvejelse.

Det giver sjældent mening at føre en procesrisikabel sag, som tillige er omkostningstung for klienten.

Derimod kan det godt give mening at føre en vanskelig sag, hvis man får alle eller størstedelen af omkostningerne dækket af tredjemand.

Derfor betragter vi det som en kerneydelse, at klienten får et fuldstændigt overblik over sagen, sådan at man kan træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt sagen skal føres, herunder om procesrisikoen står mål med sagens omkostninger.

 

 

Rådgivning

Vores rådgivning tager derfor ikke kun udgangspunkt i at føre sagen til dørs, men i væsentligt omfang derimod i at give en ærlig og korrekt vurdering af sagen.

Hertil beskæftiger vi os dagligt med en bred vifte af privat- og erhvervsretlige fagområder, hvorfor klienten altid er sikret en fyldestgørende varetagelse af sagen, herunder tillige med de aspekter, som kan være forbundet med relevante kommercielle overvejelser.

Endeligt sikrer vores store proceserfaring, at vores klienter altid får den bedste juridiske varetagelse af sagen, samt at alle relevante beviser og alle væsentlige elementer bliver taget i betragtning, sådan at klienten får den størst sandsynlighed for at får medhold.

HUSKØB – FOR HJÆLP TIL DIN NÆSTE BOLIGHANDEL

STÅR DU OVERFOR AT SKULLE KØBE BOLIG?

Uanset, om du er

  • førstegangskøber
  • skal bygge nyt
  • skal ”downsize” fra hus til ejerlejlighed
  • overvejer forældrekøb eller omvendt forældrekøb
  • køber af andelsbolig
  • køber byggegrund

så er det en god idé at alliere dig med en erfaren boligrådgiver.

 

HVAD KAN MIERITZ ADVOKATFIRMA HJÆLPE MED?

Vi kan hjælpe dig med at gennemgå alle handlens dokumenter og således gennemgå ikke blot købsaftalens indhold, men tillige alle de relevante dokumenter, som bør være en del af enhver ejendomshandel.

Vi gennemgår alle dokumenterne med dig på en let og forståelig måde, så du får mulighed for at træffe dine beslutninger på det bedst muligt oplyste grundlag, ligesom vi hjælpe med at optimere dit køb ved at stille rimelige og relevante krav om tilpassede vilkår mv. i forbindelse med handlen.

Med os vil du føle dig i gode hænder, og det er netop vores målsætning. Du skal både være tryg og oplyst om dine beslutninger.

Udover rådgivningen kan vi hjælpe med at få handlen gennemført, således du får ”dit navn på ejendommen” uden der risikeres noget i forbindelse med udvekslingen af de ganske stor beløb, som typisk er i spil i en handel med fast ejendom.

 

HVAD SKAL DU GØRE FOR AT  HJÆLP?

Vi er blot et opkald (88939500) eller en mail (post@nmaf.dk) væk, og vi reagerer altid hurtigt på din henvendelse.

Hvis du er lige ved at skrive under, så sørg blot for at få skrevet advokatforbehold (bør skrives ind i DE standardkøbsaftales pkt. 11) og oplys sælger eller ejendomsmægleren om vores kontaktdata, så kontakter vi dig, når vi får materialet fra sælger/ejendomsmægleren.

TVISTER

Mieritz kan sikre dig stærk repræsentation i enhver form for tvist.

 

Vores erfaring spænder bredt og gør os i stand til at rådgive dig på et højt fagligt niveau. Vi gennemfører årligt mange sager for retterne, voldgiftsretten samt diverse klagenævn.

 

Vi bruger hele vores palette af erfaring og sikrer den bedst mulige løsning for vores klienter. Vi tillader os at stille store krav til os selv – hvilket også medfører, at vi stiller krav til vores klienter.

 

Vi anbefaler oftest løsninger som er kommercielt velfunderede. Resultatet er, hvad der er vigtigst for os i denne proces. Vi tror på resultater og løsninger.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Skriv en mail til os kort om hvad det drejer sig om og vi vil vende tilbage. Haster din sag bedes du ringe.

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.